Styrket pædagogisk læreplan
Her kan du læse om vores styrket pædagogiske læreplan i Galaksen
Forord
I foråret 2018 kom der ny dagtilbudslov – og med den kom ny styrket læreplan.
Ny styrket læreplan har til formål at skabe pædagogiske læringsmiljøer der fremmer børns trivsel og læring, udvikling og dannelse – med legen som grundlæggende element og med et tydeligt børneperspektiv. Kernen er et fælles pædagogiske grundlag – den forståelse og tilgang som skal være kendetegnet for Galaksens pædagogiske arbejde, samt en dynamisk evalueringskultur.

Styrket pædagogisk læreplan i Galaksen
Vores styrket læreplan er udarbejdet af en læreplansgruppe nedsat af og i Galaksen bestående af både ledelses- og personalerepræsentanter. Vores proces har taget afsæt i både:
- Dagtilbudsloven og Master for ny styrket læreplan for at sikre vores læreplan lever op til de lovmæssige krav og egentlige intentioner med ny styrket læreplan.
- Eksisterende ”Galakse” værdier, så vi bygger videre på det som forsat giver mening og vi er stolte af.
- Forløb med konsulentfirmaet Clavis, som har bistået med opkvalificering af faglige refleksionsprocesser for både ledelse og medarbejdere.
- . Medarbejdernes input gennem faglige dialoger og refleksioner til personalemøder, deres stillingstagen til læringsmiljøer i praksis, samt deres erfaringer og viden fra praksis.
- . Forældre/bestyrelsesinput gennem afholdt dialogmøde, hvor vi ønskede at få forældreperspektivet inddraget i udarbejdelse af det pædagogiske grundlag.
- . De 8 skoleparathedskompetencer, som angiver en tydelig retning for vores pædagogiske tiltag.
- . Læringsdage som alle pædagoger har deltaget i gennem 2019.
- Vi arbejder løbende med den styrkede læreplan på personalemøder mm.
Den ny styrket læreplan er bygget op med et tydeligt og bredt pædagogiske grundlag, som i sin visuelle form viser barnets vej igennem Galaksen – hvilken pædagogiske visioner og tilgange barnet og forældre møder i deres hverdag. I det pædagogiske grundlag er fremhævet 5 pejlemærker, som er kernebegreber vi er særligt optaget af i Galaksen. Disse understøttes af praksisfortællinger. Hernæst beskrives vores faglige forståelse af det brede læringsperspektiv med afsæt i de 6 læreplanstemaer og afslutningsvis vores evalueringskultur.
Den helt klare vision for ny styrket læreplan i Galaksen er, at den skal leve – sådan så det som står skrevet også er det man ser, hører og oplever.
Vores profil – hvem er vi?
Galaksen er en aldersintegreret daginstitution med ca. 65 faglige og engagerede voksne, som brænder for at skabe den bedste hverdag for alle børn i et internationalt og multikulturelt miljø.
I Galaksen har vi ca. 85 dejlige vuggestuebørn og 150 dejlige børnehavebørn, som er fordelt i to 0-4 års huse (Kometen og Solstrålen), samt et Storbørnshus (Stjerneskuddet) for de 4-6 årige. Vi bor alle på samme matrikel. Det betyder, at selv om vi er en stor daginstitution oplever børn og voksne, at der er trygge og nære fællesskaber i hver af de små afdelinger. I Kometen og Solstrålen går vores Mini børn (0-2,8 år) og Midi børn (2,8-4 år). I Stjerneskuddet går vores Maxi børn (4-6 år). Inddelingen af børnene i Mini, Midi og Maxi grupper betyder, at vi arbejder meget målrettet med vores overgange. Overgangene tager afsæt i det enkelte barns modenhed, relationer og mestring på det givne tidspunkt og foregår altid i tæt samarbejde med forældrene (læs evt. Galaksens interne overgangsbeskrivelse).
Galaksen er beliggende tæt ved skov, strand og by. I Galaksen har vi vores egen bus, hvilket betyder at dit barn vil opleve at få et bredt kendskab til Vejleomegn både kulturelt og naturmæssigt. Derudover har vi et dejligt kolonihavehus, som vi bruger meget tid i – både med at lege og udforske naturen, med fokus på bl.a. klima og bæredygtighed, fra jord til bord mm.
Udover vores tre primære børnehuse har vi i Galaksen et multihus, som er vores ”univers” af læringsrum med forskellige børnelabs. Her kan vi sammen med børnene gå på opdagelse i alle seks læreplanstemaer.
Galaksen er beliggende i et område med stor diversitet – det gør vi har en faglig optagethed af børns dannelse i et multikulturelt samfund, hvor forskelligheder ses som ressource og som værende en naturlig del af børns opvækst og livsforståelse. I området har vi en del børn og familier der betragtes som værende i sårbare og udsatte positioner. Det betyder vi i Galaksen arbejder systematisk og struktureret med en fokuseret indsats i forhold til tidlig opsporing af børn i udsatte og sårbare positioner. Vi arbejder målrettet med TOPI som pædagogisk redskab for at sikre ovenstående. Herudover har vi et stærkt ressourceteam internt i Galaksen bestående af 2 - 3 AKT-pædagoger/familieterapeuter, 1 sprogansvarlig pædagog. Hertil skal ligeledes nævnes vores givtige tværfaglige samarbejde med PPR og sundhedsplejen. Dette giver de bedste forudsætninger for, at vores pædagogiske personale har faglige sparringsmuligheder i arbejdet med, både at få øje på de børn som kunne komme eller de børn som allerede er i udsatte positioner.
Vores pædagogiske grundlag
Når forældre afleverer deres børn i Galaksen er det, som oftest, med beskeden - ”hav en god dag”. Selvom denne sætning kan lyde ganske banal, så følger der ikke bare et ansvar, men også en helt særlig forpligtelse til, at netop dette lykkes. Med en klar vision om, at være forældrenes førstevalg som daginstitution vægter vi et dialogbaseret forældresamarbejde ud fra en anerkendende og inddragende tilgang. Vi tror på, at vi i fællesskab skal løfte opgaven om at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem en pædagogisk praksis af høj faglig kvalitet.
Vores pædagogiske grundlag bygger på vores fælles barnesyn og pædagogiske tilgange. Vi tror på at børn gør det bedste de kan og det er de voksnes ansvar at skabe den trygge relation, samt justere den pædagogiske praksis, så vi sikrer trivsel, udvikling og dannelse, samt deltagelsesmulighed for alle børn i fællesskabet. Gennem et syn på barnet som værende en unik, værdifuld og aktiv medskaber af egen udvikling, trivsel og dannelse vægter vi, at legen og den legende tilgang skal danne grundlaget i de læringsmiljøer og -processer barnet gennem hele dagen i Galaksen indgår i Lege – og læringsmiljøer bliver hermed både planlagte og spontane aktiviteter, voksen- og børneinitierede aktiviteter, samt de daglige rutiner.
Legen anses som værende umiddelbar, spontan og frivillig, hvor indhold og form er givet gennem barnets perspektiv. I Galaksen har legen værdi i sig selv og betegnes som en grundlæggende forudsætning for at kunne danne erfaringer og være en kompetent, aktiv deltager i nuværende og kommende fællesskaber. Vi arbejder målrettet med hver enkel barns ret til deltagelse af inkluderende og differentierede fællesskaber gennem et fagligt fokus på relationens betydning for barnets trivsel. I Galaksen har vi en faglig optagethed af børns udsathed og gennem et systematisk og struktureret pædagogisk arbejde bestræber vi en fokuseret indsats i forhold til tidlig opsporing af børn i udsatte og sårbare positioner. Vi er optaget af børns dannelse i et multikulturelt samfund, hvor forskelligheder ses som ressource og som værende en naturlig del af børns opvækst og livsforståelse.
Alle børn vil gennem sin tid i Galaksen opleve at skifte fra en stue til en anden og fra et hus til et andet, for til sidst at tage skiftet til skolen. Overgange betyder forandringer, hvor både barnets identitet, relationer og fysiske rammer ændres på en gang. I Galaksen bygger overgange på tryghed, i form af forudsigelighed, genkendelighed og forberedelse til det nye som kommer, mestring i den forståelse, at barnet mødes hvor det er, for at have de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og dannelse, samt deltagelse, hvor barnet aktivt deltager i egen overgang.
Når forældre henter deres børn i Galaksen er det oftest med spørgsmålet ”har du haft en god dag?” og hertil er vores vision, at der hver eneste dag skal lyde et oprigtigt JA!
De 5 pejlemærker.
I Galaksen har vi valgt at fremhæve 5 pejlemærker, som er særligt kendetegnet for vores faglige visioner. Disse er udarbejdet i sammenhæng med de 8 skoleparathedskompetencer. Hvert pejlemærke vil blive understøttet af et citat fra vores medarbejder, som sætter ord på, hvorledes der arbejdes med de konkrete pejlemærker i praksis.
Leg og læringsmiljøer.
I Galaksen skaber vi lege – og læringsmiljøer, som tager afsæt i børns perspektiver og som understøtter børns ret til leg og medbestemmelse – børn er hermed medskaber af egen læring, og ikke modtagere. Lege - og Læringsmiljøet er det hele samlet miljø, barnet i daginstitutionen indgår i, hvilket betyder vi her i Galaksen er fagligt optaget af, hvorledes vores daglige rutiner som spisning, samling, garderoben mm. bliver de bedste læringsmiljøer for vores børn – alt med afsæt i den legende tilgang. Både eksisterende og nytænkende lege- og læringsmiljøer skal sikre lige adgang for alle børn, til at kunne blive en del af børnefællesskabet. Organiseringen af de pædagogiske læringsmiljøer handler i Galaksen ikke kun om, hvor børnene leger, men en bevidsthed om barnets nuværende legeudvikling, for at kunne tilpasse legen til barnets nærmeste udviklingszone. Det afgørende er personalets bevidsthed om egne positionering og deltagelse i legen.
”Vores institution er en stor øve-bane. Børnene øver sig i garderoben med at tage tøj og sko af og på, de øver sig på puslebordet eller toilettet med selv at løfte numsen, tage bleen af eller tørre sig, de øver sig til spisningen i selv af hælde op, tage hagesmækken af, sætte kop og tallerken på rullebordet. Derudover øver de sig også i legen – de øver sig i at gå på kompromis, lytte til de andres ideer, at forhandle om legens retning og de øver sig i at forstå andre end dem selv. Kort sagt – vi er en stor øve-bane, et stort læringsmiljø”. Leder, Galaksen
”Legen er fuldstændig altafgørende for børns udvikling og læring. Og det er vigtigt, at vi voksne bruger tid på, at gå på opdagelse i legens opbygning, legens umiddelbarhed og legens spontanitet. Det kræver vi som voksne også leger, for på den måde at se det potentiale legen har som læringsrum. Pædagog i Midi.
Fællesskaber – relationer og sociale spilleregler.
I Galaksen forstås fællesskaber som værende dynamiske. Fællesskaber kan være både store og små og kan variere i tid og karakter. Fællesskabet er essentielle for barnets trivsel og udvikling, da al leg, læring og dannelse sker gennem det sociale samspil med andre. Fællesskaber skal i Galaksen være rummelige, inkluderende og skabe rum for etablering af venskaber på tværs af alder, køn og kultur. Det er et pædagogisk ansvar, i samarbejde med forældrene, at alle børn føler sig, som en del af et eller flere fællesskaber.
I praksis ses dette gennem en bevidst opmærksomhed på at øve børnene i at acceptere og give plads til hinandens forskelligheder, at kunne modtage og give input i lege og aktiviteter, at turde holde i hånden når vi går på tur. Særlige fællesskaber er ligeledes vores samlinger, ture i større eller mindre fællesskaber og gennem barnets dagligdag og tilknytning til fast stue.
”I Galaksen arbejder vi meget i differentieret fællesskaber. Selvfølgelig skal børnene lærer, at være en del af mange og også større fællesskaber. Men vi tror på, at børnene forudsætninger for læring er bedre de små fællesskaber, for så derefter at overfører det lærte i de store fællesskaber. I de små fællesskaber er mere ro til fordybelse, tid til den enkelte og som voksne lykkes vi bedre med at guide og støtte i de mindre fællesskaber”. Pædagog i Mini.
”At øve sig i at vente på tur, at kunne stå i kø, at både kunne vinde og tabe og have respekt for andre ting – det er alle vigtige sociale spilleregler og det er her vi virkelig arbejder med børnenes dannelse”. Pædagog i Maxi
Robusthed og mod – selvkontrol, selvhjulpenhed og forandringsparathed.
For os i Galaksen betyder robusthed styrke. Styrken til at være vedholdende, til at være selvstændig, til at kunne tage ansvar, til at være modig og ikke mindst styrken til, at aflæse andre børn og voksne. Robusthed er den indre styrke og indre ro, som gør barnet, hviler i sig selv og kan rumme modstand. I Galaksen er vi optaget af mentalisering som pædagogisk metode og begreb. Mentalisering er evnen til at kunne leve sig ind i andres og egen adfærd, ved at forsøge at forstå de følelser, behov, tanker og intentioner som ligger bag.
Det betyder vi i praksis sammen med børnene øver os på at vinde/tabe i spil, vente på tur, hjælpe og trøste hinanden, kunne modtage og sige ja/nej – og begrunde disse, samt tildele børnene små opgaver i hverdagen som fx præsentere maden, rydde op efter måltiderne, tørre borde af.
”Hver evig eneste dag siger børnene farvel til deres mor eller far – og det kræver mere af et barn end man umiddelbart skulle tro. Det kræver mod og styrke. Og lige efter et farvel skal barnet kunne omstille sig til, nu at være i vuggestue eller børnehave. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan børnenes robusthed styrkes hver dag”. Pædagog i Maxi
Nysgerrighed og fokus – udholdenhed og vedholdenhed
Nysgerrighed kan opstå alene eller i fællesskab med andre. Nysgerrighed kan både være umiddelbar eller komme af noget. I Galaksen skal barnets nysgerrig have indflydelse på vores dagligdag – både når vi taler leg, udvikling og dannelse. Vi er optaget af at følge børnenes spor og lade deres nysgerrighed sætte retningen for vores praksis. Nysgerrighed er betydningsfyldt for at barnet udvikler engagement, koncentrationsevne og gåpåmod. Gennem nysgerrighed øges muligheden ligeledes for at gøre sig egne erfaringer, samt at blive klogere på hinandens ligheder og forskelle.
I praksis betyder det at vi sammen med børnene undrer os, stiller spørgsmål og udforsker nye og ukendte ting. Vi følger børnenes spor og lærer gennem vores nysgerrighed.
”At der sidder en voksen ved siden of og hele tiden guider og motivere til næste skridt i aktiviteten eller legen – at man lige putter en mere prik på puslespillet. Det styrker børnenes opmærksomhed og fokus hvilket er vigtige elementer for den kommende skoleelev”. Pædagog i Maxi.
”At vi som voksne tør sætte os selv i spil – at vi følger børnenes nysgerrighed, optagethed og fantasi og er autentiske i vores fælles opdagelse. Det gør børnene får mere mod på at tage styringen og sætte retningen. Det giver børnene det største selvtillidsboost ”. Pædagog Mini.
Kommunikation – sprog, kropssprog og udtrykke følelser.
Galaksen er en daginstitution beliggende i et flerkulturelt og flersproget miljø. I Galaksen anser vi den sproglige udvikling som essentielt for barnets generelle trivsel, barnets alsidige udvikling og barnets grundlæggende forudsætninger for at mestre livet senere hen. Sprog er både det verbale og nonverbale. Sprog udvikles i dialog med sproglige rollemodeller og gennem sociale fællesskaber. Vi er i Galaksen optaget af barnets hele sproglige udvikling og har fokus på, at alle barnets interaktioner er gennem et sprogstimulerende lege- og læringsmiljø.
Vi arbejder med sprog i alt hvad vi laver bl.a. i hverdagens rutiner, lege og gennem fælles temaer med dertilhørende fokusord, piktogrammer, konkreter mm. Vores sprogpædagog arbejder systematiks med særlige indsatser på alle børnegrupper løbende, på baggrund af deltagelse i refleksionsmøder i tæt samarbejde med de pædagogiske leder og personalet på de enkelte stuer. l
”At vi i det daglige prioriterer tid til børnenes fortælling, så der er deres personlige oplevelser og følelser de selv sætter ord på – det styrker både ordforråd, udtale, sætningsdannelse, ordlyde - ja, det styrker hele den sproglige udvikling”. Sprogvejleder, Galaksen
”At vi til hver samling bruger piktogrammer til at visualisere følelser, handlinger, ting som er her og nu, men også til at forberede børnene på, hvad der skal ske efter samlingen. At vi hver dag bruger de samme piktogrammer, skaber genkendelighed, forudsigelighed og tryghed i at sætte ord på det som piktogrammet viser – og vigtigst af alt så bliver ordene lige så stille automatiserede og en naturlig del af børnenes ordforråd”. Pædagog i Midi.
Det brede læringsperspektiv.
En af de essentielle ændringer i ny styrket læreplan er, at vi skal se læring ud fra et bredt læringsperspektiv. Det brede læringsperspektiv tager forsat afsæt i seks læreplanstemaer med dertilhørende læringsmål som er følgende:
·
· Alsidig personlig udvikling
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
· Social udvikling
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
· Kommunikation og sprog
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
· Krop, sanser og bevægelse
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
· Natur, udeliv og science
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
· Kultur, æstetik og fællesskab
|
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
I Galaksen forstår vi alle seks læreplanstemaer som sammenhængende og uadskillelige i forhold til vores pædagogiske praksis og dertilhørende læringsmiljøer, med afsæt i den neuropædagogiske tilgang. Altså teoretisk set kan de adskilles som ovenstående illustrere, men i praksis er dette ikke i overensstemmelse med vores faglige vision. Som tidligere beskrevet i det pædagogiske grundlag og pejlemærket om leg og læringsmiljøer, anser vi læring som noget der foregår set over hele dagen og vi arbejder med læring i både voksne- og børneinitiativret aktiviteter, i spontane og planlagte aktiviteter, i legen og i hverdagens rutiner. Et tema kan godt være mere fremtrædende end andre i de forskellige aktiviteter, men aldrig undlades.
I praksis arbejder vi en til to gange årligt med et fælles pædagogisk projekt forløb i hele Galaksen. En arbejdsgruppe bestående af en medarbejderrepræsentant fra både Solstrålen (Mini/Midi), Kometen (Mini/Midi) og Stjerneskuddet (Maxi), samt en ledelsesrepræsentant finder sammen frem til et fælles overordnet tema, der i en tidsperiode på 6 uger arbejdes med. Der udarbejdes handleplaner for hver aldersgruppe – Mini, Midi og Maxi. Handleplanen indeholder fælles mål, fokusord og konkreter, samt ideer til pædagogiske aktiviteter. Fælles pædagogisk projektforløb indeholder elementer af alle seks læreplanstemaer, som når vores tema er cirkus og trylleri. Her bliver der snakkes om cirkus, optrådt som i cirkus, vi laver egne eksperimenter med at trylle, vi synger om dyrene i cirkus, vi snakker om traditionerne for cirkus og trylleri i Danmark og laver vores kreative scener. Derudover har alle børn og voksne fået deres helt egen røde klovnenæse.
Ligeledes er hele vores hverdag, uanset om der er tale om spisesituationer, en tur på legepladsen eller vi har samling – en pædagogisk praksis hvor alle seks læreplanstemaer kommer i spil. I alt hvad vi gør sammen med børnene, har vi læringsmiljøer hvor udvikling og læring finder sted – når vi læser en bog med en edderkop, så giver det straks anledning til, at undersøge den nærmere. Vi kan synge ”lille Peter edderkop”, vi kan gå på jagt efter edderkopper på legepladsen, måske vi løfter tunge træstubbe for at finde dem og snakker om de store og små edderkopper. Vi snakker om hvad de spiser og hvor hurtige de er. Og så kan vi selv gå ud og løbe lige så stærkt. Det kan være lille Ida overskrider sin egen grænse ved at røre ved en og det kan være vi snakker om hvilken slags der findes i Danmark. Dette er noget vi alt sammen undersøger i fællesskab.
Ovenstående er blot nogle små eksempler på, hvordan det brede læringsperspektiv forstås og praktiseres i Galaksen.
Evalueringskultur.
Kravet om etablering af en evalueringskultur på dagtilbudsområdet skal understøtte, at det pædagogiske personale udvikler en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang af den pædagogiske praksis. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, at det pædagogiske personale løbende forholder sig til, hvordan de pædagogiske lege og - læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.
I Galaksen bestræber vi en systematisk og samtidig umiddelbar evalueringskultur. Systematisk i den forstand, at vi med start fra januar 2020 har præsenteret og implementeret refleksions- og evalueringsmøder for alt pædagogiske personale. Konkret betyder det, at alle grupper seks gange årligt af en times varighed fysisk mødes og har refleksions- og evalueringsmøde. Der er fast dagsorden, med spørgsmål der bl.a. tager udgangspunkt i vores neuropædagogiske tilgang. Der altid deltagelse fra ledelsen, samt ressourceteamet, samt der skrives referat fra møderne. Møderne har til formål, at vi hele tiden bliver bevidste om vores nuværende praksis er det bedste lege- og læringsmiljø for vores børn. Skal noget justeres? Hvad kaldes vores børnegruppe på? Hvilken data har vi? Hvis vi tager et børneperspektiv, hvad ser vi så? Hvilken rolle indtager vi som voksne? Og meget mere…
Den umiddelbare tilgang skal forstås på den måde, at vi bestræber en evalueringskultur hvor vi må, kan og skal stille spørgsmål til det vi ser, hører og oplever i nuet. Vi skal turde være nysgerrige på hinandens faglighed i både teori og praksis, vi skal turde forstyrre hinanden, så vi hele tiden skaber refleksion og vi skal turde blive gjort til genstand for den nysgerrighed og de forstyrrelser for at udvikle os.
I Galaksen har vi ligeledes en ambition om at inddrage vores forældre og børn i evalueringen af vores pædagogiske praksis. Gennem vores daglige dialoger, tavler, AULA, hjemmeside mm. giver forældrene et indblik i vores pædagogisk hverdag.
Ambitionen om inddragelse af børnene i vores evalueringskultur ligger i en klar vision om, at vores praksis skal tage afsæt i børneperspektiver og børnenes medbestemmelse.
Sidst kan nævnes vores årlige personalemøder, fyraftensmøder og pædagogiske lørdage som alle bidrager med faglige dialoger, refleksioner, oplæg eksternt eller internt og meget mere, for hele tiden at tale ind i vores pædagogiske faglighed og -praksis og hvilken udviklingspotentialer vi ser heri – så Galaksen forsat forbliver et højkvalitets dagtilbud.
