Pædagogiske indsatser

Galaksen er en del af projektet Helhedsorienteret Familie og Dagtilbud sammen med Daginstitution Bullerbo og Grønnedalens børnecenter.

Helhedsorienteret Familie og Dagtilbud er et fire årige udviklingsprojekt i årene 2018-2022 finansieret af Socialstyrelsen. Galaksen trådte ind i projektet pr. august 2020.

Målet med projektet er, at skabe en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for børnefamilier der i kortere eller længere perioder af forskellige årsager kan have behov for en særlig støtte og vejledning i deres forældrerolle.

Som et led af dette projekt har Galaksen pt. 3 medarbejdere under uddannelse til familieterapeuter – læs mere om deres konkrete funktionsbeskrivelse under linket; funktionsbeskrivelse af familieterapeuter.

Projekt Helhedsorienteret Familie og Dagtilbud fordre et fagligt fokus og optagethed af arbejdet med tidlig opsporing og indsats – hertil anvendes den systematiske pædagogiske metode TOPI. Læs mere om TOPI under linket af samme navn.

Desuden har vi som en del af projektet ”åben dør” hvor der deltager både familieterapeuter, sundhedsplejerske og sundhedsfagligrådgiver.

”Åben dør” er en mulighed for alle forældre til at møde op og få en helt uforpligtende samtale med en eller flere af de ovennævnte faggrupper. Her kan forældre forvente råd og vejledning om det som udfordre. Der kan med afsæt i denne samtale sættes et yderligere samarbejde i gang.

Endnu et tiltag i projekt Helhedsorienteret Familie og Dagtilbud er udarbejdelsen af en ny samarbejdsstruktur med familie og handicapafdelingen i Vejle kommune, som styrker samarbejdet til gavn for forældrene i Galaksen.

Sidst betyder projektet, at vi I hele Galaksen har et fagligt fokus på den mentaliserende tilgang, som kort fortalt omhandler evnen til at kunne leve sig ind i andres og egen adfærd, ved at forsøge at forstå de følelser, behov, tanker og intentioner som ligger bag. Og for derefter at kunne justere egen adfærd og handlinger herefter. Hele personalegruppen i Galaksen uddannes løbende heri.

Fokus på hele familien bidrager til, at vi komme hele vejen rundt om barnet - helt fra barnets start, hvilket giver de bedste forudsætninger for barnet trives og udvikles, samt den bedste overlevering ved evt. overflytning til anden institution eller skole.

I 2025 har Vejle Kommune, med afsæt i Børne- og Ungepolitikken, besluttet at alle medarbejdere på dagtilbudsområdet skal gennemføre et fælles uddannelsesforløb. Formålet er at styrke medarbejdernes kompetencer i at skabe trygge tilknytninger til børnene og give dem positive oplevelser med at indgå i fællesskaber – særligt gennem leg.

Denne indsats skal understøtte målet om, at flere børn og unge trives og udvikler sig i deres lokale dagtilbud og skole. For dagtilbuddene betyder det et særligt fokus på, at alle børn har nære og meningsfulde relationer til personalet og oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Det er en tilgang, vi allerede har arbejdet med og udviklet over de seneste år.

I Galaksen har vi valgt at lade udviklingsforløbet 2025–2026 tage udgangspunkt i et fælles børnesyn. Dette børnesyn er en central del af vores pædagogiske fundament og danner grundlaget for alt vores arbejde med børnene.

Forløbet bygger på neuropsykologiske metoder og tilgange og vil løbe parallelt med Vejle Kommunes overordnede udviklingsindsats. I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med Tea Thyrre Sørensen, som vil fungere som gennemgående konsulent og supervisor i hele forløbet. Tea er selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent, uddannet musikpædagog og har efteruddannelse inden for flere neuropsykologiske tilgange i arbejdet med børn og familier.

TOPI står for "tidlig opsporing og indsats".

Det er en pædagogisk metode som sikre systematiske fælles faglige refleksioner om alle børn.

Vi anvender metoden i vores vurdering af børnenes trivsel, som skal bidrage til, at vi kan lave en rettidig indsats der hvor det vurderes.

• 2 gange om året (april og oktober) er der TOPI i Galaksen.
• Både pædagoger og pædagogmedhjælpere skal lave individuelle skalering af børn på egen gruppe inden den første TOPI aften.
• På den første TOPI aften er formålet at få en fælles faglig dialog om alle børn på egen gruppe ud fra de individuelle skaleringer. Ud fra disse bliver man som medarbejdere enige om en samlet skalering.
• Uanset hvilken skalering og dermed position barnet er i, er det vigtigt at placeringen indikerer vores pædagogiske tiltag og handlinger, og ikke barnet. Det betyder, at skaleringen/placeringen ikke i sig selv er vigtig – men at det er de handlinger og tiltag som vi sætter i gang omkring barnet, der er altafgørende. Og at de handlinger og tiltag lever ude i praksis.
• Når hvert barn har fået en samlet skalering udarbejdes der fokuspunkter.
• Er barnet i grøn/trivsel position skal der noteres i evalueringen hvornår der har været snakket med forældrene.
• Er barnet i gul/øget opmærksomhed position afholdes der samtale med forældre og ressourceteam og/eller pædagogisk leder.
• Er barnet i rød/ bekymret position afholdes der samtale med forældre og ressourceteam og evt. pædagogisk leder og TCBU. I tilfælde af, der allerede er proces i gang omkring barnet vurderes det om samtalen skal holdes ifm. andet møde.
• Hvis TOPI perioden ligger samtidig med en sprogvurdering eller andet som også gør, der skal inviteres til forældresamtale kan man med fordel slå samtalerne sammen til en.
• Ved anden TOPI aften er formålet, at man ud fra skaleringer på hvert enkelt barn, får et samlet overblik over egen børnegruppe og hvad de som gruppe kalder på.

Hvad er en sprogvurdering?

Sprogvurdering 3-6 er et forskningsbaseret sprogmateriale udviklet for Børne og Undervisningsministeriet.

Materialet har til hensigt at synliggøre det enkelte barns sproglige ressourcer og vanskeligheder, for på baggrund heraf at kunne iværksætte målrettede og systematiske pædagogiske indsatser. Alle børn sprogvurderes første gang i 3 års alderen og anvendes til både et- og tosprogede børn. Sprogvurderingen vurdere barnets dansksproglige færdigheder.

Sprogvurderingen består af to overordnede kategorier og flere delelementer, som fx ordforråd, sprogforståelse, bogstavkendskab mm. Delelementerne i sprogvurderingen kan være forskelligt, afhængigt af barnets alder.

Når barnet er sprogvurderet indplaceres det i en af de tre indsatsgrupper.

• Generel indsats.
• Fokuseret indsats.
• Særlig indsats:

På baggrund af barnets placering kan det pædagogiske personale få en viden om det enkelte barns sproglige niveau, som efterfølgende kan bruges i tilrettelæggelsen af den konkrete pædagogiske indsats. Ved børn i fokuseret eller særlig indsats inviteres forældre til en samtale med primære pædagog og en sprogansvarlig, så der i samarbejde kan nedsættes mål og tiltag i en handleplan og dermed styrke barnets sproglige udvikling.

Herefter laves sprogvurderingen igen efter ½ år og handleplanen justeres.

Materialet kan således bidrage til:

• En mere sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole.
• En mere målrettet pædagogisk indsats i Galaksen

SprogTrappen er et sprogpædagogisk redskab og ikke en test eller en udredning.

Formålet med SprogTrappen er at understøtte det pædagogiske personale i systematisk, at følge det enkelte barns udvikling over tid på baggrund af de observationer, der gøres i hverdagen.

SprogTrappen arbejder med seks sproglige udviklingstrin, den såkaldte makro-progression og seks udviklingszoner som går på tværs af de seks udviklingstrin.

De seks udviklingstrin har følgende betegnelser:

• Udforskeren (typisk 0-7 mdr.)
• Kommunikatøren (typisk 8-14 mdr.)
• Førsteordsbrugeren (typisk 15–21 mdr.)
• Sammensætteren (typisk 22-28 mdr.)
• Tre+ordssætningsbrugeren (typisk 29-34 mdr.)
• Komplekssætningsbrugeren (typisk 35 mdr.+)

På tværs af de seks sproglige udviklingstrin findes de seks sproglige ”udviklingszoner”:

• Formelt sprog
• Funktionelt sprog
• Legeudvikling
• Fælles opmærksomhed og pegegestik
• Kognition
• Relationel og social udvikling

Det er summen af de seks udviklingszoner på et trin, der udgør barnets udviklingstrinplacering. OBS: barnets skal have mindst tre udviklingszoner placeret på samme trin for at opnå en
trinplacering.

Alle Mini grupper arbejder med sprogtrappen ifm. Topi.

I Galaksen arbejder vi med den trygge og meningsfulde overgange. Overgange betyder forandringer, hvor både barnets identitet, relationer og fysiske rammer ændres på en gang.

Det kan være en stor forandring for barnet, når der sker markante ændringer i deres hverdag, sådanne ændringer kan eksempelvis være når barnet skal skifte fra hjemmet til pasningstilbud, de skift der er i en integreret daginstitution, og når børnene skal starte i skole. Derfor har vi i Galaksen en særlig pædagogisk fokus på de gode overgange.

Vores overgangsarbejde bygger på:

• Tryghed – i form af forudsigelighed, genkendelighed og forberedelse til det nye som kommer.
• Mestring – i den forståelse, at møde barnet hvor det er, for at have de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling og læring.
• Deltagelse – hvor barnets er aktiv deltager i egen overgang.

Når barnet starter i Galaksen, uanset om der er mini, midi eller maxigruppen afholder vi en opstartssamtale. I Galaksen vægter vi et tæt samarbejde med alle forældre, et samarbejde præget af gensidige åbenhed, rummelighed og respekt. Det tætte samarbejde skal sikre de bedste vilkår for barnets trivsel og udvikling.

Vi har udarbejdet rammer for det pædagogiske arbejde, som skal sikre personalet i samarbejde med forældrene løbende har en dialog omkring barnets udvikling fra de starter i Galaksen til det starter i skole. Ligeledes har vi intern i Galaksen altid overleveringssamtaler, når et barn går fra en gruppe til en anden.

Hver onsdag har hele Galaksen besøgsdag – særligt for de børn som er på vej til en nye gruppe. Her besøger barnet sin kommende gruppe og stue sammen med en kendt voksen og børn fra nuværende gruppe, evt. sammen med dem man skal flytte sammen med.

Vi arbejder ligeledes i Galaksen med et tæt samarbejde mellem husenes forskellige aldersgrupper og fælles projekter på tværs. Vi har også stor fokus på at skabe en ensartethed i vores læringsmiljøer og i det pædagogiske arbejde i hele Galaksen, så børnene ved skift oplever genkendelighed og tryghed

Denne skrivelse er til dig, som vil vide mere om det sproglige arbejde og de sproglige indsatser vi har i Galaksen.

I Galaksen arbejder vi ud fra to sproglige indsatser – nemlig sprogudvikling af den generelle indsats og sprogudvikling af den særlige indsats.

De sproglige indsatser

De sproglige indsatser varetages i det daglige af det pædagogiske personale, samt vores to sprogansvarlige pædagoger.

Men hvad er sprog egentlig og hvorfor er det så vigtigt?

Sproget er en af de ting som kendetegner mennesket - det er nemlig måden hvorpå vi udtrykker os. Det er måden hvorpå vi deler komplekse tanker, ideer og planer med hinanden. De fleste vil forbinde sproget med noget man taler og hører – men sprog kan også være tegn. Det vil sige, at sproget består af både sproglyde og tegnsprog.

Fra forskningen ved vi, at den sproglige indsats for 0-6 årige børn er essentielt for deres faglige og sociale kompetencer senere i livet. Som borger i vores samfund er det en forudsætning at kunne kommunikere, læse og skrive for at uddanne sig og senere arbejde. Forskningen viser desuden, at barnets fremtidige læse- og skrivefærdigheder allerede grundlægges fra fødslen og derfor er det vigtigt, at have fokus på sproget så tidligt som muligt i barnets liv.

Som vores ny styrket læreplan beskriver

har vi i Galaksen et stort sprogligt fokus og anser den sproglige udvikling som essentielt for barnets generelle trivsel og barnets alsidige udvikling. Sproget er både det verbale og nonverbale og er noget som udvikles i samspillet med andre. I Galaksen er vi optaget af barnets hele sproglige udvikling og har et højt fagligt fokus på, at skabe sprogstimulerende læringsmiljøer gennem hele dagen.

I Galaksen har vi mange forskellige kulturer og dermed mange forskellige talte sprog. Vores sproglige faglighed, optagethed og praksis fokusere på børn som er etsprogede, tosproget og flersproget.

Indsatser for den generelle sprogindsats:

Med en viden om, at det lille barn kan udtrykke sig før end det kan tale – dette gennem smil, gråd, pege og række ud efter nogen/noget. Det er grundlæggende for det lille barns trivsel, udvikling og læring at kunne udtrykke egne behov og følelser. I 0-3 års alderen udvikles lysten til at kommunikere, til at skabe kontakt og gengælde kontakt med kropsprog og et begyndende talesprog.

Tillid og kontakt med de nære voksne er grundlaget for, at barnet kan udvikle sit sprog. Det lille barn lærer gennem imitation af det, der foregår i miljøet og gennem dialog, som knytter ord og handlinger/genstande sammen.

Lige så vigtig som det er for barnet at kunne udtrykke sig – er det for barnet vigtigt at kunne forstå andres behov og følelser, samt at kunne modtage, forstå og videreformidle viden. I 3 – 6 års alderen begynder eller kan barnet sammensætte komplekse sætninger, sætter ord på egene oplevelser og følelser, bruge sproget aktivt i legen og samspillet med andre børn, samt begynde at vise interesse for skriftsprog.

Derfor er det faglige fokus på, at vi i Galaksen vil styrke børnenes evner til at udtrykke sig - med lyde, kropssprog, mimik og ord ved at stimulere deres sproglige formåen.

Dette gennem nedenstående tiltag:

• At vores ord bliver understøttet af tegn eller handlinger.
• Vi anvender fokusord, piktogrammer og konkreter.
• Vi gør brug af ”Dialogisk læsning”, ”Hit med lyden” og ”Samtaler i hverdagen” som er pædagogiske metoder til at udvikle børnenes sproglig kompetencer.
• Vi har i hverdagen særligt fokus på imitation, improvisation, pludren, genkendelige rutiner, struktur og rammerne for udviklingen af sproget.
• Vi har ugelige fællesskaber i salen med sang, musik og bevægelse.
• Vi arbejder med kategorisering som sprogstrategi for at udvide barnets sprog.
• Vi er nærværende voksne sammen med børnene, vi lægger særlig vægt på relationen barn-voksen og barn-barn. Vi forsøger at følge børnenes spor, for på den måde at udvide og berige det enkelte barn, og udvikle den i forhold til hvad de er optaget af.
• Vi vægter vigtigheden af den aktive lyttende kommunikation, turtagning og pauser - der giver børnene større mulighed for at mestre de sproglige udfordringer.
• Vi er tydelige voksen i den daglige interaktion med børnene. Vi sætter ord på handlinger og følelser for børnene (Vi låner børnene de ord de ikke selv har endnu).
• Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns zone for nærmeste udvikling.
• Vi benytter ”Sprogtrappen” - et værktøj til refleksion over pædagogisk praksis og læringsmiljø.
• Vi inddrager forældrenes viden omkring barnets modersmål og sproglige udvikling.
• At vi sprogvurderer alle 3-3,5 årige børn.
• Indsatser for den særlige sprogindsats:

Den særlige sprogindsats i Galaksen tager afsæt i, at vi er et område med mange tosprogede børn og børn i udsatte positioner. Dette gør, at vi er en del af Vejle kommunes puljemidler og derfor har et styrket fokus på den tidlige indsats på 0-2 års området.

Derfor rummer den særlige sprogindsats elementer af tiltag målrettet børn med sprogvanskeligheder, som kræver et særligt sprogligt fokus, men den er ligeledes målrettet alle børn på 0-2 års området.

Det skal understreges, at vi i Galaksen ikke laver specielle foranstaltninger for børn der lære to- eller flersproget. Tosproget eller flersproget børn har generelt ikke større sproglige udfordringer end et etsproget barn, men de kan, ligesom et etsproget barn, have sprogvanskeligheder som kræver en særlig sprogindsats.

Sprogvanskeligheder eller sprogforsinkelser hos børn kan have mange forskellige årsager som fx problemer med hørelsen eller udfordringer inden for de kognitive, motoriske og emotionelle områder. Når barnet udvikler sit modersmål kommer sprogforståelsen før det produktive talesprog – samme mønster ses ved tosprogede børn.

Opleves et barn med sproglige udfordringer på begge sprog giver det anledning til et nærmere fokus. I Galaksen har vi et særligt fagligt fokus på, at sikre en særlig indsats for de børn der måtte have dette behov.

Dette gennem nedenstående pædagogiske tiltag:

• I den særlige sprogindsats arbejder ud fra samme tiltag som er beskrevet i den generelle sprogindsats.
• På 0-2 års området arbejder vi ud fra Pia Thomsens ”Sprogtrappen”. Sprogtrappen er et forebyggende sprogpædagogisk redskab i ”Hjernen og hjertet”, hvis formål er at styrke fagpersonalets evner til at understøtte en optimal udvikling og læring hos både et- og tosprogede børn mellem 0-3 1/2 år. Sprogtrappen tager udgangspunkt i udviklingszoner frem for alder.
• De sprogansvarlige har også et øget fokus på børn med taleforstyrrelser. I tæt samarbejde med Tale- høre konsulenten fra TCBU udføre vi en ”Palle Post screening” Og starter herefter et forløb omkring fonologisk styrkelse af de børn, der måtte have behov for dette. Dette med afsæt i materialet ”Hit med lyden.” Der kan også være børn, der har andre udfordringer som f.eks. forskellige former for læspe og stammen.
• For at kunne opspore en egentlig sprogligforsinkelse, gør vi i Galaksen brug af de obligatoriske sprogvurderinger af alle 3-3,5 årige, som ligger i ”Hjernen og hjertet.” Når et barn i en sprogvurdering ligger til fokuseret- eller særlig indsats, udarbejder den sprogansvarlige i samarbejde med stuepædagogen en handleplan. Herefter bliver der afholdt en forældresamtale, med fokus på den særlige styrkede indsats der iværksættes. Dette er en indsats der fordre et tæt samarbejde mellem institutionen og hjemmet. Er et barn faldet ud til en fokuseret eller særlig indsats, bliver der efter ½ år lavet en revurdering.
• De sprogansvarlige vil etablere og varetage sproggrupper, hvor der vil blive arbejdet med et særligt fokus på sprogstimulering af de børn, der i sprogvurderingen, ligger til en særlig indsats. Vi arbejder med en legende tilgang til børnene. I disse grupper bliver der b.la arbejdet med: Kategorisering, korrekt sætningsopbygning, ordforråd, sprogforståelse, forholdsord og sekvenskort.
• I Galaksen har vi et tæt samarbejde med relevante samarbejdspartner fra TCBU f.eks. Tale- høre konsulenten og sprogvejledere. Her kan både forældre og pædagogiske personale modtage sparring og modtage mere konkret sprogmateriale.
• Galaksen er en del af Sproggaven. Sproggaven er et pilotprojekt på Løget og Nørremarken der i samarbejde med Helhedsplanen, sundhedsplejer, dagplejen, biblioteket og TCBU har til formål, at styrke sproget hos børn som gennem opstillede kriterier ikke har de bedste forudsætninger for at udvikle et godt sprog.
• Vi er faglig opdaget af, at have fysiske sprogstimulerende læringsmiljøer som er synlig i Galaksen.
• Vi arbejder ud fra børnenes formåen. Det vil sige, vi har en faglig opmærksomhed på, at møde barnets hvor de er og sætte sproglige krav som er tilpasset det enkelte barn.

I Galaksen er ambitionen, at opleve børn som aktivt kommunikere og bruger sproget aktivt. Vi vil se børn med en sproglig nysgerrighed, - optagethed og – opmærksomhed. De skal tage sprogligt initiativ og søge kontakten til andre. Ambitionen er yderligere, at vi i Galaksen ser en fremgang i vores data – som værende sprogvurderinger, sprogtrappen mm. Vi vil styrke børns kommunikation, sprogforståelse, sprogproduktion og udtale gennem inspirerende og stimulerende sproglige læringsmiljøer.

Forældre har en vigtig rolle i barnets sproglige udvikling. I Galaksen vægter vi forældresamarbejdet højt og invitere gerne til samtaler vedrørende barnets sproglige udvikling - både i forbindelse med den 3-årige sprogvurdering eller hvis der opleves et behov for enten institutionen eller forældrene.

Hvis du som forældre har brug for inspiration til sproglige lege, opgaver med dit barn, så læs gerne vores idehæfte ”Leg med sproget – inspiration til forældre”.

I Galaksen er vi optaget af mentalisering som pædagogisk metode og begreb.

Mentalisering forstår vi som evnen til at kunne leve sig ind i andres og egen adfærd, ved at forsøge at forstå de følelser, behov, tanker og intentioner som ligger bag. Og for derefter at kunne justere egen adfærd og handlinger herefter.

Mentalisering handler dermed om at opbygge og styrke børns følelses-, personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem målrettet understøttelse og videreudvikling af børns sociale samspil, selvindsigt, behovsudsættelse, selvkontrol, empati og mere generelt robusthed i forhold til hverdagens udfordringer.

Mentalisering fokusere endvidere på, at børn får positive oplevelser af sig selv og dermed styrker eget selvbillede.

Den mentaliserende tilgang forsat en igangværende proces vi fagligt er optaget af og som implementeres mere og mere jo klogere vi bliver.

I forbindelse med pædagogiske lørdage de seneste års pædagogiske lørdage har vi med oplæg og stor inspiration fra Anne Dorthe Hasholt og Tea Thyrre Sørensen, arbejdet med den mentaliserende og neuropædagogiske tilgang med alt pædagogiske personale.

Sådan forstår vi inklusion i Galaksen

 

Alle børns trivsel og udvikling er lige vigtig, og børns behov er som oftest forskellige. Meget kan have indflydelse på barnets formåen og overskud til at kunne lære og til at være i sociale sammenhænge.

Fællesskab

Det er vigtigt for alle børn, at være i trivsel og udvikling og føle sig som en del af et fællesskab. I Galaksen er det vores mål, at alle børn får den hjælp og støtte, de har brug for i hverdagen, og at der er perioder, hvor nogle børn har brug for en skærpet indsats, for at kunne indgå i inkluderende fællesskaber.

Det er vores holdning, at det ikke er børnene, der skal passe ind i rammen, men det er rammen der skal tilpasses børnene.

Inklusion indeholder to dimensioner - den sociale inklusion og den faglige inklusion, det betyder, at vi i hverdagen integrerer barnet fysisk, social samt udviklings- og læringsmæssigt.

Den sociale inklusion betyder, at barnet skal opleve sig selv som en værdifuld og naturlig del af fællesskabet, samt oplevelsen af, at have venner og trofaste voksne.

Den faglige inklusion betyder, at barnet oplever sig selv som en værdifuld og naturlig bidrager til de aktiviteter og udfordringer, som vi tilrettelægger for børnene.

I Galaksen har alle børn retten til at være en del af fællesskabet, og ingen har retten til at dømme andre ude. Det betyder fokus på venskaber og nul tolerance over for mobning. Børn i Galaksen skal ligeledes have lov til selv at vælge til og fra fællesskabet i den frie leg. Inklusion er for os ikke en metode, men et menneskesyn.

Inklusion

Inklusion er til stadighed at udvikle vores pædagogiske principper, så det tilgodeser børnegruppen og de børn vi har, det betyder at vores daglige pædagogiske arbejde, de temaer og projekter vi tilrettelægge har udgangspunkt i, hvordan og hvad der p.t. er vigtigt for den enkelte børnegruppe, og der igennem tilgodeses hvert barns udviklingstrin, og nærmeste zone for udvikling.

Intet barn er et problem i sig selv, børn kan ikke være et problem, men kan have det svært, når et barn i Galaksen har det svært, er det de voksnes ansvar at gribe ind og hjælpe barnet, dette sker altid i tæt samarbejde med forældrene. Barnet gør det bedste de kan/har lært - hvis barnet ikke lykkedes i forhold til de krav og forventninger vi stiller, er det igen de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet - så vi kan hjælpe barnet mod at lykkedes, hvilket betyder at vi skal tilpasse vores pædagogiske praksis, og justere ind alt efter gruppen og det enkelte barn.

Alle Børn i Galaksen skal opleve følelsen af oprigtig omsorg og nærhed i dagligdagen, både fra voksne og fra deres kammerater. Det enkelte barn skal imødekommes der hvor de er, både følelsesmæssigt og i forhold til de krav der stilles. Vi arbejder med stor fokus på tydelige læringsmiljøer og derigennem skabe genkendelighed og tryghed for børnene i hverdag.

Vores pædagogiske principper og rammer har afgørende betydning for, om inklusionen lykkedes. Inklusion kræver en innovationstilgang som har stor fokus på det organisatorisk, fysisk - og indretningsmæssige i børnenes hverdag, men afgjort også den måde vi tænker børn på, vi skal kunne udfordre os selv som fagpersoner og formå at flytte vores grænser og arbejde med udviklingen af den pædagogiske kontekst og praksis.

Sådan arbejder vi i praksis med Inklusion i Galaksen:

Alle børn i Galaksen tilgodeses blandt andet ved at pædagogerne har hver deres fokusbørn, det vil sige, at pædagogerne har et særligt ansvar for at følge "deres børns" trivsel og udvikling og i samarbejde med kollegaerne og barnets forældre sikre at barnet får den rette omsorg, hjælp og støtte i hverdagen.

Fokus på gode overgange i Galaksen sikre at børnene føler både tryghed og genkendelighed, når de flytter gruppe, og via tæt samarbejde og glidende overgange oplever børnene i langt højere grad at være en del af fællesskabet, når de rykker fra en gruppe og op i den næste.

På de enkelte grupper/teams arbejder vi også med små og store fællesskaber, for at sikre at alle børn føler sig set, hørt og inddraget i det nære fællesskab.

Måder at arbejde med små og store fællesskaber:

 

Fællesskabs-differentierings grupper

• Sociale grupper - hvor pædagogen tager udgangspunkt i, hvad der rør sig i børnegruppen, både som samlet gruppe og i forhold til individuelle behov - måder at dele grupperne på, det kan være aldersopdelt, drenge /piger o.l. - for ex. at skabe nye venskaber.
• Faglige grupper - hvor pædagogen sætter fokus på læring - og sikre den bedste læring for de enkelte børn (nærmeste udviklings zone) - dele børnene efter alder, eller udviklingstrin.
• Interesse grupper - hvor pædagogen ex. følger barnets spor.
• "Særlig" indsats - grupper - hvor pædagogen har særlig fokus ved. evt. udfordringer/vanskeligheder ex. sprog, motorik o.l.

Fællesskabs - differentiering:

• Relations-fællesskaber - hvor man som i de sociale grupper tager udgangspunkt i, hvad der rør sig i børnegruppen, både som samlet gruppe og i forhold til individuelle behov - måder at dele gruppen på, kan være aldersopdelt, drenge/piger o.l. - for ex. at skabe nye venskaber.
• Aktivitets - fællesskaber - det kan være en planlagt aktivitet, men det kan også være en pludselig opstået aktivitet, hvor den voksne følger barnets/børnenes spor.
• Kompetence - fællesskaber - hvor der som i de faglige grupper sættes fokus på læring - og derved sikre den bedste læring for det enkelte barn - man deler børnene op efter alder, udviklingstrin eller særlige færdigheder.
• Oplevelses - fællesskaber - en gruppe som deler en oplevelse/tur - man forbereder børnene på oplevelsen/turen - oplever oplevelsen/turen sammen - bagefter følges der op, og man arbejder videre med "oplevelsen" i gruppen efterfølgende.

Perspektiv - differentiering:

• Pædagogens perspektiv - den voksne planlægger og igangsætter en bestemt/planlagt aktivitet.
• Barnets perspektiv - den voksne "griber" eller tager udgangspunkt i et barns interesser/kompetencer/behov.
• Børnefællesskabets perspektiv - den voksne planlægger/igangsætter ud fra gruppens interesser/kompetencer/behov.

Rammerne for arbejdet med Inklusion:

I Galaksen arbejder vi med udvikling af gode læringsmiljøer både inde og ude i de enkelte afdelinger. Rummene skal ligge op til leg, læring og sociale fællesskaber.