Tilsynsrapport

Opfølgning af tilsyn i Galaksen juni 2018:

  • Der er ikke givet nogle henstillinger i forhold til tilsyn i Galaksen, hvilket betyder at der ikke skal laves handleplan, som efterfølgende skal godkendes af Dagtilbudschefen.
  • Vi har gennemgået rapporten fra dagtilbuds tilsynsbesøg på et bestyrelsesmøde.
  • Vi har orienteret og lavet en kort gennemgang af rapporten på et personalemøde og i vores MED-udvalg.

Opmærksomhedspunkter: (er punkter man foreslår man fremadrettet kan sætte mere fokus på)

  • At vi eventuelt kan anvende samlede rapporter for sprog og læreplansarbejdet systematisk som indgang til pædagogisk refleksion og prioritering:
    Vi har siden tilsynet blandet andet sat arbejdet med TOPI i gang i Galaksen, et redskab som skaber overblik og handling i forhold til det enkelte barn, gruppen og samlet som daginstitution.
    Vi har med vores to nye sprogansvarlige lavet en struktur for udarbejdelse og handling i forhold til sprogtest (3 årige).
  • Der er mange udarbejdede strategipile, som kan blive mere målrettet i forhold til at udarbejde konkrete tegn, som der kan evalueres på:
    Vi vil gennemgå vores nuværende strategipile, og vurdere hvilke der giver mening, og lave en vurdering på, hvilke vi vil videreudvikle på.
  • At de ansatte medarbejdere har gode danske sproglige kompetencer (fra vores Forældretilfredsundersøgelse):
    Som daginstitutionsleder er jeg udvalgt til at være med i en arbejdsgruppe, som skal undersøge og være med til at sikre at alle ansatte i Vejle Kommune har gode sproglige kompetencer både verbalt og skriftligt.