Årets pejlemærke

Her kan du læse mere om årets pejlemærke 2024.

I forbindelse med "styrket pædagogisk læreplan" har vi i Galaksen fem pejlemærker, som er;

  • Nysgerrighed
  • Robusthed og mod
  • Sprog og kommunikation
  • Leg og læringsmiljøer
  • Fællesskaber

I år 2024 har vi valgt at gribe det pædagogiske arbejde omkring vores pejlermærker an på en anderledes måde.

Før har vi fokuseret på et af vores fem pejlemærker gennem et helt år, hvor vores pædagogiske projekt forløb, personalemøder, pædagogiske lørdag, refleksionsmøder mm, har taget afsæt i årets pejlemærke i en eller anden form. 

I år har vi valgt, at alle fem pejlermærke kan komme i spil på den ene eller anden måde, i større eller mindre grad - alt efter hvad der giver mest mening.

Dermed er det op til den enkelte personalegruppe, ud fra faglige refleksioner og observationer af egen børnegruppe, at vurdere hvad der fagligt er behov for at fokusere særligt på i den kommende tid. Gennem alle hverdagens rutiner, aktiviteter, lege- og læringsmiljøer mm. kommer vi omkring vores seks læreplanstemaer og fem pejlemærker, så trods vi udvælger et særligt fokus på noget vil alle temaer og pejlemærker være i bevægelse. 

Gennem årets personalemøder vil det være grupperne, som skiftevis sætter ord på deres faglige optagethed og udvalgte fokus. Dette for at skabe bedre forudsætninger for vidensdeling og inspiration personalerne imellem.