Galaksens interne politikker og retningslinjer

Galaksens solpolitik tager udgangspunkt i retningslinjerne fra Kræftens Bekæmpelses Solkampagne "skru ned for solen".

Det betyder, at vi har vedtaget en solpolitik, der gælder i perioden april til september og sætter fokus på, at beskytte børnene med solens skadelige påvirkninger.

Det gøres primært ved:

• At børn og voksne sol sikrer sig mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere.
• En kombination af skygge, solhat og tøj samt solcreme (hvor tøjet ikke dækker), som den bedste måde at sol sikre sig.

​Generelt:

Vi følger vores solpolitik mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere ved at:

• Alle børn skal være smurt med solcreme, når de møder ind i institutionen.
• Smøre børnene med solcreme, hvor tøjet ikke dækker, mindst en gang om dagen, typisk når vi går ud efter frokost eller efter en middagslur.
• Søge skygge f.eks. under træer/overdækning/solsejl, når det er muligt.
• Beskytte huden med solhat og tøj.
• Smøre med rigelige mængder vandfast solcreme, minimum faktor 15, der beskytter mod både UVA- og UVB stråling.
• Være gode, solsikre rollemodeller for børnene.
• Vi husker forældrene på, at børnene skal medbringe en solhat med en god bred skygge, og at kasketter ikke er gode solhatte, fordi de ikke beskytter nakke og ører.

Skygge:

• Vi vil løbende overveje nye muligheder for skygge.
• Vi planlægger mulighed for skygge ved udendørs aktiviteter midt på dagen.
• Vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge midt på dagen.
• Vi abonnerer på UV-indekset på Solkampagnen (cancer.dk)

Galaksens procedure for medicinhåndtering.

Hvis dit barn har en kronisk lidelse eller livstruende sygdom og barnet dermed har behov for medicin (ordineret af lægen) i løbet af dagen gælder følgende procedure.

Forældrene tager kontakt til pædagog eller pædagogisk leder i det hus hvor barnet går.

Det er den pædagogiske leders ansvar at:

• Udfylde medicinkort sammen med forældre og sørge for, at der ligger en kopi i det aflåste medicinskab sammen med medicinen.
• Lægge medicinseddel på Barnets sag
• I eller ved medicinskabet skal der være sprit og handsker tilgængeligt.
• Personalet er instrueret og er oplært til at påtage sig opgaven.
• Introducere nye medarbejdere for medicinhåndtering.
• Der evalueres en gang årligt på et husmøde, så der følges op på, at alle er informeret omkring medicingivning – særligt i forhold til om der er børn i Galaksen, som kræver, at alle personaler er klædt på til at kunne give livsvigtig medicin.

Pædagogens ansvar:

• At al medicin ligger i aflåst skab sammen med medicinkort og medicinseddel. Dette gælder også for astmaflasker.
• Hvis barnet ikke får medicinen som aftalt, skal forældrenes kontaktes.

​Forældrenes ansvar:

• Medicinen skal være lægeordineret med tydelige anvisning hvornår, hvordan og hvor meget, der skal gives.
• Forældrene er ansvarlige for, at der er en tilstrækkelig instruktion for medicingivning.
• Forældrene skal udfylde medicinkort (kan få hjælp af pædagogisk leder, hvis der er behov for det) og aflevere det i institutionen.

​I Galaksen anvender vi Vejle Kommunes retningslinjer for medicingivning til børn i Dagtilbud.

I Galaksen må børnene gerne have legetøj med. Det er forældrenes eget ansvar.

Pædagogerne på stuerne kan af pædagogiske årsager, engang imellem ønske en pause for medbringelse af legetøj. Det kan være, fordi legetøjet kommer til at fylde for meget i samværet mellem børnene, eller fordi legetøjet bliver brugt uhensigtsmæssigt i forhold til at skabe legerelationer.

Det kan også være, at man på nogle stuer beslutter, at legetøjet bliver lagt på rummet eller i en lille kurv, når det er f.eks. er tid for at holde samling og arbejde med en pædagogisk dagsorden.

På nogle stuer har de legetøjs-dage, det vil stå på tavlerne, hvornår børnene må have legetøj med.

Vi henstiller til, at man ikke tager legetøjsvåben eller legetøj med der larmer, det er skadeligt for børn og voksnes ører.

Hos de mindste børn vil vi gerne frabede små ting, som f.eks. batterier, og andre ting børnene kan putte i munden.

Hvad forstår vi ved trivsel?

• Børn som grundlæggende er glade og harmoniske
• Børn som udstråler sundhed og velvære
• Børn som er i en god udvikling
• Børn som er glade for at komme i Galaksen og har mod på leg og aktiviteter
• Børn som respekterer hinanden og indgår i venskaber
• Børn der tillidsfuldt opsøger hinanden og de voksne
• En hverdag der er præget af fællesskab, tillid og tryghed

Hvad forstår vi ved mobning?

• Når nogen bevidst over tid gør noget, som medfører, at barnet mister sin grundlæggende følelse af glæde
• Gentagne fravalg, drillerier og nedværdigende behandling
• Når nogen holdes uden for fællesskabet

Mobning er en gruppes/et enkelt barns systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på steder, hvor denne person er "tvunget" til at opholde sig (Børns Vilkår)

Hvad forstår vi ved konflikter?

• En uenighed ofte mellem flere (mobning er envejs)
• En konflikt kan være en læreproces. Og konflikter kan være udvikling

Hvad vil vi med vores mobbepolitik?

• Skabe et miljø, der fremme god atmosfære og trivsel
• Undgå nogen at bliver holdt udenfor

Hvad gør vi med vores mobbepolitik?

• Vi voksne er rollemodeller ved at vise interesse for alle børn
  (tænk på hvordan du selv taler og agerer med andre. Du er selv det nærmeste eksempel)
• Vi arrangerer lege og aktiviteter på tværs af børnegrupper
  (lad børn lege med flere forskellige børn på tværs af sociale lag, nationalitet og kultur, så de får et socialt netværk og flere venner)
• Vi lærer børnene gode sociale spilleregler ved at være nærværende, troværdige og opmærksomme voksne
  (giv børn plads til at komme til orde, men vis dem også, at det ikke skal ske på bekostning af andre)
• Vores omgangsform og omgangstone er positiv med vægt på ros og anerkendelse
  (vis vejen ved ikke at skælde ud, men kom med klare meldinger og sig ja og nej)
• Vi styrker børnene i forskellige venskaber og sociale fællesskaber
  (eks. alle børn i gruppen inviteres til fødselsdag, alternativt alle drenge og piger. I privat regi kan man også invitere en årgang - især de ældste børn)
• I perioder har vi særlig fokus på sociale relationer

Hvad gør vi, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig?

• Vi lærer børnene at føle empati, og at de øver sig i at lytte til hinandens oplevelser af situationen
  (Involverer dig i situationen og tal med både den forurettede og mobberen)
• Tag ikke parti - begge parter har brug for omsorg og støtte
• Hjælp børnene med at få sagt til og fra på en ordentlig måde
• Ingen er dum, men en handling kan være dum
• Vi involverer forældrene (vi fortæller om vores oplevelser af situationer, og opfordrer forældrene til selv at tale med barnet om episoden)

Hvordan inddrager vi børnene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

• I hverdagen arbejder vi med at give børnene kendskab til såvel egne som andres følelser
  (sæt dig i barnets sted og fortæl, hvordan du tror, det har det i en given situation)
• Vi laver aktiviteter, som får børnene til at fokusere på hinandens kompetencer
  (lad børnene beskrive hinandens kompetencer f.eks. i forhold til at være en god kammerat)

Hvordan inddrager vi forældrene i samarbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

• Vi vil være gode rollemodeller
• Vi vil være imødekommende og i dialog med alle forældre
• Vi vil være meddelsomme og samarbejdsvillige omkring børnenes trivsel
• Vi vil være anerkende og ressource orienterende
• Vi vil opfordre forældrene til også at agere ud fra mobbepolitikken
• Vi opsætter gerne en adresseliste/legeliste over børnene til udfyldelse af forældrene.

I Galaksen vil vi altid være i tæt dialog med forældrene omkring barnet, for så vidt muligt at kunne tage individuelle hensyn til barnet og dermed være medvirkende til at sikre barnets trivsel i institutionen.

Ved start i Galaksens vuggestue/børnehave har vi en opstarts samtale, hvor blandet andet søvn, altid er på dagsordenen. Det er vigtigt, at I som forældre får mulighed for at fortælle os, hvad der fungerer eller udfordrer jer i forhold til jeres barns søvnrytmer, så vi sammen kan lave plan for, hvordan barnets søvn understøttes bedst muligt.

Hvorfor sover vi?

• Fordi det er nødvendigt
• Der sker en genopbygning af kroppen
• Der skabes et nyt væv, og man vokser
• God søvn er vigtigt for væksthormonstigningen
• Der sker en sortering af indtryk til hukommelsen
• Hjernens affaldsstoffer udskilles under søvn

Børns søvnbehov:

• 6-12 måneder - 14-15 timer pr. døgn
• 1-3 år - 12-14 timer pr. døgn
• 3-6 år - 10-12 timer pr. døgn

Søvn har en stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. En del forskere og læger har undersøgt betydningen af barnets søvn og har konkluderet, at søvn fremmer barnets sundhed, trivsel, indlæring og minimerer uoplagthed, konflikter, fedme og dårlig vækst.

Aftaler omkring barnet sker altid i tæt dialog med forældrene.

Vejle Kommune er en røgfri arbejdsplads

Det betyder, at ansatte skal kunne passe deres arbejde, uden at blive udsat for passiv rygning, ligesom børn/borgere også skal kunne bevæge sig rundt i kommunens bygninger og på kommunens matrikel uden at blive udsat for passiv rygning.

Der må ikke ryges/eller inhaleres el-cigaretter, tages snus i forbindelse med arbejdet med børn og unge:
Ansatte, der arbejder med børn eller unge, fungerer som rollemodeller. Børn er tillige særligt sårbare overfor passiv rygning. Det er derfor ikke tilladt at ryge når personale, forældre eller andre voksne er sammen med børn.

For Galaksen betyder det:
At alle ansatte er rollemodeller for børn og unge, dette gælder: pedeller, pædagoger, medhjælpere, buschauffør, køkken medarbejdere, kontor personale mm.

Når vi afholder personalemøder, pædagogiske dage og medarbejder-fester aftales ryge-regler.

Vejle Kommune tilbyder rygestop kurser til alle ansatte, udenfor arbejdstiden. Se rygestopkurser på intranettet.

Efter to advarsler, en mundtlig og en skriftlig, er overtrædelse af rygepolitikken fyringsgrundlag.

Misbrugspolitik:

Der drikkes aldrig alkohol eller indtages rusmiddel i den daglige arbejdstid/åbningstid, heller ikke på andre længerevarende arrangementer, hvor personalet har ansvaret for børnene.

Til forældrearrangementer, både med og uden børn, serveres der aldrig alkohol.

Til personalearrangementer f.eks. julefrokost, sommerfest og/eller andet står det frit for, hvad og i hvilke mængder man vil drikke.

På f.eks. en personaleweekend/tur vil der kunne tilbydes alkohol i form af øl og vin til aftensmaden. Den enkelte er selv ansvarlig for ikke at drikke mere, end at hun/han kan deltage aktivt i den efterfølgende "undervisning".

Ved mistanke om at en kollega eventuelt har et alkoholmisbrug, kontaktes ledelsen straks. Ledelsen er forpligtet til at handle på henvendelsen.

• Egen grundig håndvask skal foregå hyppigt. Altid efter eget toiletbesøg, mellem forskellige arbejdsgange, fx efter bleskift, næsepudsning, inden servering af mad mm.
• Toiletter holdes fri for synlig afføring. Efter hver toiletbruger med diarre rengøres toiletkumme og bræt. BRUG DESINFEKTION.
• Potter afvaskes efter hvert brug. BRUG DESINFEKTION.
• Snavsetøjskurv vaskes dagligt af ud- og indvendigt. BRUG DESINFEKTION
• Blespande på badeværelserne holdes dagligt fri for synligt snavs. BRUG DESINFEKTION
• Skraldespande på badeværelserne holdes dagligt fri for synligt snavs. BRUG DESINFEKTION
• Vandhaner, næse-, sæbe- og håndklædedispensere og eventuelt håndvaske - vaskes dagligt af efter middagsstunden, hvor alle børn har været på badeværelset. BRUG DESINFEKTION
• Ved bleskifte bruges engangsmateriale. Liggeunderlag - vaskeklude, håndklæder og handsker. Ved bleskifte med en særlig slem afføring og eller diare vaskes puslebordet/madrassen af. BRUG DESINFEKTION. Se instruktion/opslag ved puslebordene vedr. sikkerhed mm. Bleer med afføring kommes i en pose, der bindes for, inden den kommer i blespanden.
• Spise- og aktivitetsborde vaskes grundigt efter hvert måltid eller anden aktivitet. BRUG SÆBEVAND.
• Øvrige møbler - rengøres en gang ugentlig, se rengøringsmærkatet i døren ind til stuen. Dette kræver dog, at der er fri adgang til møblerne, vindueskarme mm., hvilket vil sige at personalet skal fjerne alle løse genstande mm., så rengøringsselskabet kan vaske af. Vælger personalet på gruppen dette fra, skal de selv sørge for den ugentlige rengøring.
• Taburetter og trip trap stole - holdes dagligt fri for synligt snavs og/eller madrester. BRUG SÆBEVAND.
• Legesager rengøres med passende mellemrum under hensyntagen til, hvor ofte de bruges, til hvad og til hvilke målgruppe.
• Krybber rengøres grundigt ud- og indvendigt en gang årligt og holdes fri indvendigt for synligt snavs. BRUG SÆBEVAND.
• Barnevogne rengøres grundigt ud- og indvendigt en gang årligt og ellers ved skift fra et barn til et andet. I det daglige holdes barnevognen fri indvendigt for synligt snavs.
• Sengetøj skiftes månedligt og oftere ved synligt snavs.
• Oprydning skal generelt foregå dagligt, så ting ikke hober sig op overalt i Galaksen, plus på diverse depoter for at undgå "støvfælder".
• Opvaskemaskine holdes dagligt fri for synligt snavs. Brug almindeligt opvaskemiddel. Tøm dagligt sien i bunden for madrester. Tjek afspændingsindikatoren før hver vask og fyld i om nødvendigt. (Køkkenpersonalet i Galaksen påtager sig denne opgave).
• Skabe med indvendigt stativ til skraldeposer samt stativet holdes dagligt fri for synligt snavs. BRUG SÆBEVAND.
• Papirkurv holdes dagligt fri for synligt snavs. BRUG SÆBEVAND.
• Vaskemaskinernes gummikant ved tromlen tømmes for skidt før hver vask. Sæbeskål og låge afvaskes en gang om ugen eller efter behov. Trævlesien tømmes en gang om ugen eller efter behov.
• Tørretumblerens fnugfilter tømmes før hver tømning. Maskinen afvaskes ved synlig.
• Udluftning af grupperum skal foregå mindst en gang dagligt fx i forbindelse med middagsstunden.
• Fejning af gulve skal ske mindst efter hvert måltid, hvis kluden på kosten er en engangsklud, skal den skiftes efter hvert brug.
• Børnenes garderoberum afvaskes af rengøringsselskabet hver fredag, hvis de er tømte.

Derudover har alle ansatte et ansvar for, at institutionens øvrige faciliteter rengøres, hellere gøre noget en gang for meget end en gang for lidt. Er du i tvivl om en arbejdsgang, så spørg en kollega, eller den pædagogiske leder.
Ved brug af køkkenfaciliteter skal hygiejnen være i top. Alt skal holdes rent og fri for synlig snavs. Brug almindelig opvaskemiddel.
Alt bestik, kopper, tallerkner, skåle mm rengøres i opvaskemaskinerne.

Det forventes at alle ansattes egen hygiejne er god, og at man hver dag møder ren og velsoigneret.
Derforuden forventes det, at man har indarbejdet nogle gode hygiejnevaner, som en naturlig og vigtigt forudsætning for at arbejde i Galaksen og være den del af et fællesskab.

Hvis vi i Galaksen har en bekymring, tvivl eller begrundet mistanke om overgreb på et barn, handler vi ud fra Vejle Kommunes handleplan "Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge". 

Vejle Kommunes handleplan finder du på www.tvaers.vejle.dk

Galaksens handleplan for forebyggelse og håndtering af overgreb på børn:

Baggrund for udarbejdelse af politik:

Det er politisk besluttet, at alle institutioner i Vejle Kommune skal have udarbejdet en handleplan til forebyggelse og håndtering af overgreb på børn.

Politikken omhandler som udgangspunkt alle former for overgreb, psykiske, fysiske herunder også seksuelle overgreb mod børn.

Formålet med politikken:

Politikken skal sikre en professionel håndtering af mistanke eller viden om overgreb mod et barn.

Vi ønsker, at alle i Galaksen er bevidste omkring deres rolle og ansvar i forhold til forebyggelse og håndtering af mistanke eller baggrund for begrundet mistanke om overgreb mod børn i alderen 0-6 år.

Politikken skal ligeledes tydeliggøre retningslinjerne og beskrive overvejelser, der ligger bag værdigrundlag og pædagogisk praksis i Galaksen, med henblik på at minimere risikoen for, at der sker seksuelle overgreb i institutionen og for, at der uberettiget rettes mistanke mod en ansat.

Definition af begreber:

For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendig at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb.

Seksuelle overgreb:

"Der er tale om et seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkeviden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer" (C.H. Kempe4).

Psykisk og fysisk vold:

"Vold er en handling eller en trussel, der uanset formålet - er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skade personen. Volden kan have samme effekt på andre, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt".

"Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivende, som er ødelæggende eller forhindrer udviklingen af det positive selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet".

Ethvert overgreb skal tages alvorligt, og det kan aldrig blive barnets skyld.
Det er samtidigt vigtigt at være opmærksom på, at uanset om mistanken viser sig grundløs, eller ikke får et retsligt efterspil, har man stadig at gøre med et barn, der har udvist signaler eller tegn, der tyder på overgreb. Et barn, der udviser sådanne signaler, er et barn i mistrivsel, og barnet vil have behov for professionel hjælp.

Målgruppe:

Politikken retter sig mod forældre med det formål at infomere og synliggøre de overvejelser, der ligger bag pædagogisk praksis.
Den henvender sig også til de ansatte med henblik på at informere om gældende retningslinjer. Eksterne samarbejdspartnere og øvrige voksne, der har deres gang i institutionen, er ligeledes omfattet af retningslinjerne.

Børns seksuelle udvikling:

I Galaksen arbejder vi fagligt og målrettet med hele barnets udvikling, og dertil hører også barnets bevidsthed om egen krop og at kende egne og andres grænser.

Hvad er normal seksualitet hos børn?

Børns seksualitet er langt mere legende og diffus end voksnes seksualitet. Barnet ved ikke, at de seksuelle fornemmelser har noget med seksualitet at gøre. Det er bare endnu en sanseoplevelse, og børns lystfølelser er mindre knyttet til kønsorganerne og har ikke ophidselse og tilfredsstillelse som mål.

Allerede på fosterstadiet kan drenge få erektion, og både drenge og piger kan opnå såkaldte "tørre orgasmer" ved stimulation af kønsorganerne. Nogle børn onanerer, andre gør ikke. Begge dele er normalt.

Barnlig seksualitet handler meget om at udforske kroppen og forskellen på kønnene, når børnene opdager, at nogle lege kilder i maven og giver røde kinder, selvom børnene ikke endnu ved hvorfor, at nogle bestemte handlinger er særligt pirrende.

Seksuelle afvigelser hos små børn er forholdsvis sjældne. Nogle børn, der oplever utryghed, trøster sig påfaldende meget masturbation.

Kilder: "Må vi lege doktor?" af Anna Louise Stevnhøj, BUPL.

Seksuelle lege er okay når:

• de børn, der deltager, er ligeværdige i alder, status og intellekt og typisk er venner, der leger sammen i øvrigt.
• legen er frivillig for alle parter, og alle bidrager til legens "design" og forløb.
• legen foregår i en glad, spontan og nysgerrig atmosfære.
• børnene er diskrete omkring legen i forhold til de voksne uden at blive overvældende angste eller vrede, hvis en voksen bryder ind.

Kilder: "Må vi lege doktor?" af Anna Louise Stevnhøj, BUPL.

I Galaksen tager vores mad- og måltidspolitik udgangspunkt i de nationale kostråd, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, FN´s verdensmål samt Vejle kommunes sundhedspolitik.

I Galaksen har vi forældrebetalt frokostordning for alle børn over 3 år. Hvert 2. år holdes afstemning i forældrebestyrelsen ift. om man ønsker frokostordningen skal fortsætte.

Alle børn mellem 0-3 år er, som en del af serviceydelsen på fuld forplejning, hvilket er indregnet i prisen. Her udover betaler alle til en fælles frugtordning til både formiddag og eftermiddag.

Formålet med mad- og måltidspolitikken i Galaksen er, at fremme en sund og varieret kost, der skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og læring gennem dagen. Vi ønsker, at alle børn skal opleve et fællesskab omkring hvert måltid, hvor vi sammen med børnene øver de gode madvaner, maddannelse og mad-mod.

Måltidet som pædagogisk læringsmiljø.

I Galaksen er maden og måltidet et vigtigt læringsmiljø, hvor der skabes gode rutiner, vaner og dialoger omkring bordet.

Blandt andet øver vi:

• sproget, ved at snakke om det vi spiser – både former, farver, størrelse mm.
• sanserne til at mærke, smage og lugte til maden.
• kendskabet til forskellige madvarer og madgrupper.
• mad-mod - at turde prøve smage på noget nyt.
• at mærke mæthed, sult og tørst.
• selvhjulpenhed i form af smøre brødet, hælde vand op, holde bestik, kop mm.
• bordskik ved at dele fade rundt, spørger efter det man mangler mm.
• udholdenhed - at blive siddende ved bordet og vente på hinanden bliver færdige.

I Galaksen vil vi gerne skabe en madkultur, hvor børnene er inddraget så meget som muligt – til alt lige fra borddækning til oprydning – og selvfølgelig i det omfang som børnene formår.

For at øge børnenes kendskab til processen ”fra jord til bord” har vi i vores kolonihave flere
plantekasser, hvor vi sammen med børnene planter, sår og dyrker vores egen krydderurter, grøntsager mm. I vores tre huse har vi anretter-køkkener, hvor vi gennem pædagogiske aktiviteter inddrager børnene i mindre madlavningsprocesser, som fx bage boller, bage pebernødder op til jul eller gøre klar til grøntsagssuppen som skal laves på bålet. Vi har bålplads på Stjerneskuddets legeplads, som vi nyder at gøre brug af. Rammen omkring ethvert måltid skal gerne være en rar og rolig stemning i et trygt miljø. Vi lægger vægt på, at det grundlæggende er den danske madkultur, bordskik og traditioner, som vi lærer børnene.

Vores køkken.

I Galaksens Multihus har vi et stort produktionskøkken, hvor der er ansat to ernæringsassistenter og en husassistent, som hver dag laver vores mad.

Vi har det økologiske sølvmærke, som betyder vi har mellem 60-90 % økologiske råvarer i vores madlavning. Derudover anvender vi altid sunde, friske og danske råvarer, og sikrer samtidig gennem en varieret kost, at børnene får de vitaminer og fedtstoffer kroppen har brug for.

I vores køkken tilbereder vi grundlæggende alt mad fra bunden. Vi vægter velsmagende mad, der er ernæringsrigtigt sammensat, samtidig med at det ser farverigt og indbydende ud.

Grundlæggende er det vores holdning, at sukkerholdige ting, som is, slik, kage passer dårligt ind i børnenes daglige kostrytme. Ligeledes har vi i Galaksen et fokus på klima og bæredygtighed, som betyder vi er meget bevidste om, at mindske madspil ved fx at genanvende grødrester i brødet, rugbrødsrester til øllebrød og grønsagsrester i farsbrødet. En dag ugentligt laver vi vegetarisk mad. Hver uge laves der madplaner som ligges på Aula. Madplanerne varierer efter sæson og årstid.

Dagens måltider.

Det er vigtigt for børn, at spise hyppige måltider – gerne 6 måltider - gennem hele dagen. Hyppige måltider og mæthed er med til, at sikre en jævn forbrænding dagen igennem, hvilket giver overskud og energi til leg, læring og udvikling.

Morgen:

I Galaksen tilbyder vi morgenmad mellem kl. 6.00-7.00, til de børn som er mødt ind. Morgenmaden ryddes op præcis kl. 7.00. Morgenmaden kan bestå af havregryn, havregrød, cornflakes, rugbrød/knækbrød, smør, smøreost, mælk og vand. Det er vigtigt for alle børn, at få morgenmad enten hjemmefra eller i Galaksen, så børnene ikke oplever sult allerede, når de møder i institutionen.

Formiddag:

Kl. 9.00-9.30 serveres der frisk udskåret frugt og et stykke brød, knækbrød eller lign. Måltidet betragtes som et mellemmåltid og er dermed et mindre måltid. Alle tilbydes vand at drikke.

Frokost:

Fra kl. 10.30-11.30 spises der frokost. Dette kan enten foregå på stuen, på legepladsen eller på tur. I løbet af ugen består frokosten enten af næringsholdige grødretter, rugbrød med forskelligt pålæg og grønt eller varme/lune retter. Der tilbydes vand at drikke, samt 1 dl. mælk pr. barn.

Eftermiddag:

Kl. ca. 14.00 serveres eftermiddagsmaden. Dette er ligesom om formiddagen, et mellemmåltid. Eftermiddagsmaden kan være friskbagt brød, pizzasnegle, smoothie, frugtgrød, koldskål, frugt eller grønt. Der tilbydes vand at drikke.

Særlige hensyn

Hvis der i forbindelse med kosten er særlige hensyn, som skal tages til det enkelte barn, vægter vi en åben dialog med forældrene højt. I Galaksen forsøger vi, at imødekomme de særlige hensyn et barn kan have vedrørende kosten. Hvis hensynet kræver en særlig håndtering eller tilberedning af maden i vores produktionskøkken skal der altid fremvises lægeligt dokumentation. Den lægelige dokumentation afleveres til den pædagogiske leder i barnets hus.

Er der tale om lægedokumenteret fødevareallergi (fx Gluten) vil der altid være mulighed for et alternativ, til det som serveres. Vi respekterer ligeledes andre religioner/kulturer og tager så vidt mulig hensyn til dette, ved at der kan serveres et alternativ til fx svinekød. Vi garanterer dog ikke halalslagtet kød. Hvis et barn fx er under udredning i et allergi forløb og barnet i en periode helst skal undgår eller begrænse indtag af fx mælk, kan der efter aftale med pædagogisk leder og stuens personale hjælpes med at begrænse indtaget og fx servere vand i stedet. Men vi kan ikke undgå mælken i madretter medmindre det som tidligere nævnt er lægeligt dokumenteret. Samme gør sig gældende ved plantebaseret-, vegansk-, og vegetarkost.

Festlige lejligheder

Ind imellem er der festlige lejligheder og traditioner, som fejres gennem aktivitet omkring måltidet. Det kan fx være, hvor børnene præsenteres for mad, der forbindes med jul, påske eller andre højtider. I Galaksen er der tradition for, at holde en jule- og påskefrokost sammen med børnene. Det handler om, at fejre traditionerne der er, i den danske kultur. I forbindelse med vores festlige lejligheder/traditioner kan der blive serveret en lille snack, som fx et stykke chokolade af julemanden, æbleskiver til julearrangementet mm.

Børnefødselsdage.

Vi holder gerne fødselsdag for børnene. Det aftales altid med personalet, hvordan fødselsdagen fejres.
Der holdes som udgangspunkt fødselsdag kl. 9.00 om formiddagen. Vi opfordrer generelt til, at det som serveres eller medbringes til en fødselsdag er i overensstemmelse med vores mad og måltidspolitik.

Mini

I Mini holdes der fødselsdag i institutionen. Som forældre må I gerne medbringe lidt frugt, boller eller lign. til at fejre dagen med. I Mini frabeder vi os kage.

Midi og Maxi

I Midi og Maxi kan fødselsdagen holdes enten i institutionen eller hjemme hos barnet efter aftale med personalet. Hvis I vil serverer eller medbringe noget spiseligt, anbefaler vi frugt, boller eller lign. Spørg gerne personalet. Ønsker man at medbringe kage, serveres der et lille stykke pr. barn. Hvis fødselsdagen holdes hjemme forventes det, at det er i gåafstand fra institutionen og at hele børnegruppen inviteres.

Sorg og krisepolitik.
I Galaksen har vi en fagligt opmærksomhed på sorg og krise hos børn og voksne.

Begrebet sorg dækker over mange forskellige situationer, så som skilsmisser, sygdom, dødsfald i familien, tab af en god ven eller voksen i børnehaven. I Galaksen ønsker vi at være bedst muligt rustet til at kunne håndtere disse sorg- og krisesituationer, og dermed have de bedste forudsætninger for at se signaler og reaktioner, samt give den rette støtte for at komme igennem en sådan sorg- og kriseproces.

Sorg og krise hos børn.
Ligesom voksne reagerer børn på det de er vidne til, næsten uanset alder. Men måden de gør det på vil være afhængig af deres forudsætninger og udvikling, og ikke mindst af omgivelserne. Børn har i modsætning til voksne - der er bedre til at glemme eller fortrænge voldsomme oplevelser - ofte vedvarende erindringer/genoplevelser, drømme og mareridt om det skete. Små børn ser, lugter og føler, når de oplever noget - og det er også på den måde de erindrer - som en direkte sanseoplevelse. Det er beskrevet at småbørn, der har været vidne til voldsomme oplevelser før de fik et aktivt talesprog, har kunnet beskrive begivenhederne ret præcist efter at de havde lært at tale. De krisereaktioner der ses hos børn, svarer næsten helt til hvordan voksne reagerer.

Typiske reaktioner hos børn:

• Angstanfald
• Hurtige følelsesmæssige skift
• Irritabilitet
• Vredesudbrud – som kan være meget udadrettede og aggressive
• Sørgmodighed – mismod
• Adfærdsændringer – f. eks. i form af regression
• Følelsesmæssig tilbagetrækning
• Koncentrationsproblemer – rastløshed
• Søvnforstyrrelser
• Fysiske klager, feks. hovedpine og mavepine

Generel indsats:

Selv små børn ned til 2 års alderen har brug for orientering om den faktiske situation. Det skal altid udtrykkes konkret og i et sprog, der svarer til barnets sproglige udviklingsniveau. Det er en fordel at bruge barnets egne udtryk, selvom de i første omgang måske ikke altid dækker hændelsen, som den måske formuleres i et mere fuldendt og præcist voksensprog. Siden kan man i den løbende dialog bygge videre på barnets forståelse. Det er endvidere vigtigt, at barnets basale behov som mad, drikke, søvn mm er opfyldt.

I Galaksen vægter vi en åben og ærlig dialog med forældrene. Derfor er det vigtigt, at personalet tør at spørge til situationen hjemme, ligesom personalet orientere forældrene om barnets reaktioner, behov og trivsel i daginstitutionen. Det er en stor hjælp for forældrene at kende til børnenes reaktioner og behov. Det får forældrene til at føle sig mere kompetente og sikrer, hvilket også virker positivt på børnenes mulighed for en bearbejdning af den traumatiske hændelse. Det er endvidere vigtigt, at forældrene løbende informerer om hvad der snakkes om derhjemme, så man har mulighed for at følge op på det i institutionen.

For såvel børn som voksne, har en hurtig etablering af daglige rutiner en helende og beroligende effekt. Det er vigtigt at barnet ikke isoleres, men at barnet indgår i mindre sociale fælleskaber.

Som voksen kan man være opmærksom på, hvilken krav der stilles til barnet og hvor mange forskellige voksne og børn barnet skal forholde sig til.

For de ældste børnehavebørn kan det give mening, at snakke om skilsmisse, dødsfald mm i en mindre børnegruppe, så barnet i sorg eller krise vil opleve en legitimitet til at tale om det og evt. ikke være alene om situationen. At tage hånd om børn i sorg/krise vil altid være et samarbejde mellem forældre, pædagoger og ledelsen.

Sorg og krise hos voksne:

Lige så vel som børn, kan voksne komme i sorg og/eller krise af mange forskellige årsager som fx miste et nærtstående familiemedlem, miste en tæt kollega eller opleve ulykker eller dødsfald ved børn i institutionen.
Når en kollega er i sorg og/eller krise afhænger meget selvfølgelig af den enkelte person og situation. Det vil i alle tilfælde være ledelsen som har den første og primære kontakt. Ligesom det er ledelsen der laver konkrete aftaler vedr. i hvilket omfang der kan tilbyde hjælp, hvad skal kommunikeres ud og meget mere. Sorg er en individuel proces og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Derfor vil det altid blive forskelligt fra situation til situation hvorledes håndteringen bliver.

Det er vigtigt, man som kollega respektere de aftaler der er lavet mellem leder og kollegaen i sorg/krise – så man tør spørge respektfuldt ind til kollegaens trivsel - medmindre kollegaen har frabedt sig dette.
Sorg kan tage tid og den kan fylde mere eller mindre i perioder. Det vil være ledelsens ansvar løbende at være i kontakt med medarbejderen i sorg/krise – uanset om medarbejderen er hjemme eller på arbejde.

Sker en ulykke i institutionen, hvor flere børn og voksne har været til stede og kan være påvirket af situationen kontaktes altid en fra ledelsen. Lederen tager ansvar og overblik af situationen, samt sikre den rette handling i den enkelte situation.

Ved mere konkret handlingsbeskrivelser kan med fordel læses Vejle kommunes retningslinjer og aktionscard på https://vkintra.vejle.dk/akut-situation/born-og-unge-ekstra-actioncards/sorgplan-nar-born-unge-eller-taette-parorende-dor/

Retningslinjer vedr. bål i Galaksen.

I Galaksen har vi en bålplads som fysisk er placeret på Stjerneskuddets legeplads.

Ved bålpladsen hænger der tydeligt skiltning med gældende bålregler.

I Galaksen læner vi os op ad Vejle kommunes retningslinjer vedr. brugen af bål.

Vejle kommune retningslinjer lyder således:

Tænd bål med omtanke - Guidelines for at undgå ulykker ved bålet
Bål er en vigtig og givende pædagogiske aktivitet i mange dagtilbud. Da åben ild altid udgør en risiko er det vigtigt at institutionen forholder sig til sikkerheden. Det er institutionslederens ansvar, at institutionen har procedurer, der sikrer høj sikkerhed omkring bålaktiviteterne.
Nedenfor har forvaltningen samlet nogle generelle råd, som kan inspirere lokale retningslinjer.

Indretning af bålplads:
• Lav tydelig markering af bålpladsen. Marker hvor tæt børnene må komme på bålet.
• Det anbefales at alle børn og voksne kan sidde ned omkring bålpladsen.
• Det anbefales at lave bålpladsen, så den er hævet fra jorden – undgå at grave bålpladsen ned. Hvis et barn snubler er en hævet bålplads mere sikker end en nedgravet bålplads.

Når I tænder bål:
• Der skal altid være en voksen ved bålet.
Aftal hvem der har fokus på børnene og hvem der har fokus på bålet.
• Brug tændbriketter og tørt brænde, når der tændes op. Brug aldrig tændvæske og undgå aviser og papir, som kan blæse væk.
• Hav altid mindst 1 spand med vand tæt ved bålet, også når I tænder op.
• Lav enkle og tydelige aftaler med børnene om, hvad de må og ikke må.
• Ingen løb. Aftal, at der ikke må løbes omkring bålpladsen.
• Overvej jeres påklædning, da selv en lille glød hurtigt kan antænde syntetisk stof.

Når I slukker bålet:
• Sluk altid bålet med rigeligt vand ad flere omgange. Træ kan se ud som om, det ikke brænder, selvom det stadig er meget varmt og kan give skader.
• Forlad ikke bålpladsen, før bålet er fuldstændig afkølet.

I Galaksen har vi yderligere skærpet retningslinjer:
• Der skal altid være 2 voksne til stede ved bålet.
• Der må kun være det antal børn rundt om bålet som kan sidde ned.
• Hav altid 2 spande med vand tæt på bålpladsen
• Tjek altid om der er forbud mod åben ild eksempelvis grundet tørke.

Hvis uheldet er ude, så kan I læse her i SikkerHverdag, hvordan I skal handle